English flagDanish flag

BB-Hotels Julekalender
2024

3. december - svar
Kender du de danske kirker - også de mindre kendte?
Svar: Grundtvigs kirke - Bispebjerg, 2400 København NV
BB-Hotels julekalenderopgave -3.dec.
Grundtvigs Minde-Kirke
N.F.S. Grundtvig døde i 1872. Allerede inden hans død havde der været tale om, at markere hans store betydning for det danske folk med et passende mindesmærke. Dette ønske blev nu mere påtrængende. Flere forslag var til debat, men man kunne ikke samles om noget bestemt.

Efter mange omveje endte det med at blive minde kirken og efter mange forslag endte palceringen med at blive på Bispebjerg.

Jensen Klint valgte den hvidgule mursten brændt af ler fra den danske muld og blev leveret af teglværkerne i Blovstrød og i Ruds Vedby. Han havde tegnet et særligt 10-stens forbandt, som giver de store murflader deres enkle og rolige udtryk, idet man ikke umiddelbart ser noget mønster i forbandtet.
Taget er belagt med rødt tegl.

I første omgang byggede man kirkens tårn og startede i 1921 og det stod færdigt i 1927.
Kirkens officielle navn var Grundtvigs Minde-Kirke, hvilket i 1936 blev forkortet til Grundtvigs Kirke.

I april 1928 modtog man statens tilsagn om fortsat støtte og man kunne tage fat på opførelsen af kirkeskib og krypt. Bornholmske borgere skænkede granit til soklen, frit transporteret af Det østbornholmske Dampskibsselskab.I april 1928 modtog man statens tilsagn om fortsat støtte og man kunne tage fat på opførelsen af kirkeskib og krypt. Bornholmske borgere skænkede granit til soklen, frit transporteret af Det østbornholmske Dampskibsselskab.
Grundtvigs Kirkes interiør
Alt interiøret var tegnet af Jensen Klint. Alteret var opmuret i en rundbuet niche. På alteret stod en stiliseret, syvarmet lysestage i forgyldt træ, flankeret af to kraftige bronzestager fremstillet af bronzestøber Aug. E. Jensen. I såvel den syvarmede som i de to stager, var der elektrisk lys

Prædikestolen var ligeledes opmuret i gule sten. Også teksten på den ottekantede lydhimmel har Jensen Klint forfattet og tegnet bogstaverne til: LÆS ORDET, SOM STÅR SKREVET, MEN VIDN HVAD DU HAR LEVET.

Tårnet er tænkt og bygget til et klokkespil med fem klokker. Der var dog kun penge til den midterste store klokke, der endnu er kirkens eneste. Klokken er leveret af De Schmidtske Støberier i Aalborg. Den har en diameter på godt halvanden meter og vejer 2,3 tons.
De første mange år måtte kirketjeneren gå op i tårnet og ringe manuelt. Til julen 1981 blev klokken forsynet med elektrisk ringeanlæg, så der både kan ringes, kimes og slås bedeslag fra våbenhuset.

Jensen Klint døde 1. december 1930. Han blev bisat fra Tårnkirken og hans urne indmuret i våbenhuset, hvor også hans hustru Mathilde Caroline Pedersdatter Klints urne blev sat i 1933. Alle tegninger lå dog færdige fra Jensen Klints hånd og det var hans eget ønske, at sønnen arkitekt Kaare Klint skulle fuldføre kirken i samarbejde med Valdemar Jørgensen. Kirken stod færdig i 1940 og blev indviet på Grundtvigs fødselsdag den 8. september.
Oplevelser i Bispebjerg og omegn
Bispebjerg har meget mere at byde på end Grundtvigs Kirke. Her er nogle forslag til, hvad du kan opleve i området:

Bispebjerg Kirkegård
Besøg den smukke kirkegård og oplev den berømte Kirsebærallé i foråret eller nyd de rolige stier året rundt.

Utterslev Mose
En naturskøn oase med søer, enge og masser af fugleliv – perfekt til en gå- eller cykeltur.

Hyggelige caféer
Nordvest byder på charmerende caféer, hvor du kan nyde kaffe og lette retter.

Street art og kultur
Oplev farverig street art og små gallerier, der afspejler Nordvests kreative og mangfoldige puls.

Frederiksberg Slot og Zoologisk Have
Kun en kort tur væk finder du det historiske slot og den populære zoo – ideelt til en dagsudflugt.

Byvandringer i Nordvest
Tag med på en guidet tur og lær om kvarterets historie og udvikling – fra arbejderkvarter til moderne bydel.



Kilde-billeder:.grundtvigskirke.dk/kirken/historien